mandag den 31. oktober 2011

Søstrene bød på....

Jeg har lige været en lynhurtig tur igennem Søstrene Grene idag, og kom bl.a ud derfra med de her fine wall-stickers, som jeg har en idé om skal op i vores entré... Jeg syns især den med fuglene er fin :)


Jeg fik også lige smidt lidt småting i træ ned i kurven, som nu skal under kærlig behandling.


Det er meget meget lidt jeg har lavet med papir/tapet, men jeg har luret med på sidelinien rundtom i blogland og set de fantastiske ting nogle af jer har lavet.
Så det glæder jeg mig lidt til at prøve kræfter med.

Smil fra Maria :)

Aaarrgghh.... altså :(

Så så man mig sidde klar i en rolig aftentime - med bunkevis og atter bunkevis af de farvestrålende baby-tæppe firkanter, stof, tråd, saks og noget i både koppen og slikskålen....


Blot for at opdage at min elskede 18 år gamle symaskine er afgået ved døden !!! :(
Ej, altså helt død er den ikke for der er lys i pæren, men sy vil den ikke. Den lyder som en gammel bil en iskold mandag frostmorgen, så det er tvivlsomt om den nogensinde kommer til sy igen.
ØV !!

Nå, men jeg har så i stedet for taget hul på den 4. af pakkerne til min Advents Give Away - men det kan jeg jo af gode grunde ikke vise jer billeder af ;)

Mandagssmil fra Maria
:)



søndag den 30. oktober 2011

Små små huer :)

Jeg har været en tur i Vordingborg og hente en stak huer, som en af mine skønne veninder har strikket til mit hospitals-projekt "Med hånd og hjerte" :)


Og så syns jeg lige at I skal se det skønne tæppe som Gitte har lavet til selvsamme projekt :)



Ord kan ikke beskrive hvor glad jeg er for jeres hjælpende hænder og hjerter - det blir en FANTASTISK kasse at sende afsted !!! Og jeg VED at den vil gøre så meget lykke.


TUSIND TUSIND TAK !!!

Varme smil fra Maria :)  




1,2 mange....

Lørdag aften kl 23:50 så mit spisebord nogenlunde sådan her ud.....

Skårede firkanter og stofstykker alle vegne.

Jeg er lykkelig for mit uundværlige skæresæt, men det er alligevel ret tidskrævende. Selvom jeg tog dette døgn´s 25. time i brug - er jeg alligevel ikke nået så langt som jeg troede jeg ville være og det er desværre nok begrænset hvor meget jeg når idag, hvor jeg både skal hente Basse og forbi min Mor´s "Førjulemarked".
Nu mangler jeg kun lige at skære den sidste bunke stof i denne omgang, før jeg kan begynde at sætte dem sammen til små tæpper. Så det vil jeg lige se om jeg ikke kan få skåret, inden jeg kører. :)

Sidste bunke "ikke-skåret".

Her til morgen ser resultatet sådan her ud :


 102 farvestrålende firkanter :)

Det er da en begyndelse, ikk. 

Rigtig god søndag til jer....

Søndagssmil fra Maria :)




lørdag den 29. oktober 2011

Støt brysterne galla....

Nå ja altså galla er der måske ikke ligefrem over min påklædning pt. - hvor TV3´s Bryst-Galla-Show ellers underholder i baggrunden, mens jeg skærer tæppefirkanter til den store guldmedalje....

Men jeg har i dagens anledning købt de her 2 toppe - som støtter selvsamme formål med 25 kr. stykket.



Og jeg har så valgt at iføre mig den ene, ( fin kvalitet iøvrigt ) - sammensat med hyggebukser og sutsko.... Faktisk næsten nok så langt fra galla-agtigt som det overhovedet kan blive.... Nå, ja lidt hygge må der til, ikk...

Jeg håber inderligt at nogle kloge kloge mennesker en dag finder koden, der kan udrydde denne modbydelige og grimme sygdom, der rammer så mange fantastiske kvinder, mødre, døtre, søstre.....

Kærlige smil fra Maria :)

En give-away - i sidste øjeblik.

Jeg har lige opdaget denne her fine give away hos Helle - som jeg da bare MÅ vinde !!! ;)


Jeg pusler godt nok ikke nogen mere - men jeg ved da lige præcis hvad den så skal bruges til. :)
Så jeg har smidt 5 kæmpestore lodder i puljen og krydser alt hvad der krydses kan....

XXXXXXX fra Maria :)

At pleje sit krea-shoppe-gen....

Jeg havde jo egentlig lavet en aftale med migselv om, at jeg ikke skulle købe mere garn, før jeg havde brugt minimum 10 nøgler af det jeg allerede har....

Meeeeen..... når det nu så ligger der på hylderne og næsten ingenting koster, som det gjorde hele 2 steder idag - ja, så har jeg lykkeligt glemt aaaaaaalt om den aftale *kigger op i loftet og fløjter*

Jeg forsøger at retfærdiggøre det med at jeg faktisk har gjort nogle super-kup, og jeg har faktisk også allerede et par fine idéer til, hvad det skal bruges til - og så er det vel okay :)

Så hold fast - og gør klar til billedrækken. ;)

Jeg vil dog liiiiiige starte med at vise jer, det jeg egentlig kørte afsted for at købe - nemlig lidt stof til tæpperne, jeg skal bruge min aften på :)



Og nu så lidt garn....

2 ngl. for 20 kr. i Kvickly :)

10 ngl. for 25 kr. i Kvickly :)

10 ngl. for 25 kr. i Kvickly :)
( hør/bomuld )

5 kr. pr. ngl. i Netto :)

3 kr. pr. ngl. i Netto :)

Så alt i alt 47 ngl. garn til bare 153 kr !!!
Mon ikke liiiiiiige jeg kan klare mig lidt ;)


Smil fra Maria :) 


Jeg er "på stoffer"....

Formiddagen er gået med at sortere/finde stof frem til tæpperne, som jeg jo har planer om at bruge min lørdag aften på. Det er altså ikke helt tosset - for jeg fik så samtidig ryddet op i skabet og skabt noget der minder lidt om system i stofferne.  


Ja, jeg ved da godt at min samling er minimal i forhold til hvad andre i blogland ligger inde med, men taget i betragtning at det at sy ikke er det jeg bruger mest tid på, så syns jeg da alligevel at det er et rimelig fornuftigt indhold det gamle skab har :)


Sofa-fredag

Sådan en alene-fredag er nu ikke så tosset :)

Jeg fik ordnet de ting jeg havde på min to-do liste og endte med at hygge mig på sofaen med en film, popcorn, en lille rundfart i blogland og fik så samtidig strikket håndklædet færdigt. :)



Så nu er jeg klar til et nyt projekt !!! Jeg skal bare lige bestemme mig... :/
Og det passer i virkeligheden meget godt, for idag er min tid sådan næsten opbrugt på forhånd.
Jeg skal hente Pippi i Næstved kl 13, hyggeshoppe, handle, bage kage til fodboldafslutningen - og når hun så er taget afsted skal min aften gå med at skære firkanter til tæpper :) Og det var så den lørdag....

Jeg håber I får en skøn lørdag hvor I end befinder jer og hvad I end skal :)

Varme weekendsmil fra Maria :)

fredag den 28. oktober 2011

What to choose....

Jeg tumler stadig lidt med hvad jeg skal gå igang med nu hvor tæppet til min Mor er færdigt. Det er som om jeg ikke rigtig kan finde det helt rigtige. Kigger lidt på forskellige ting, får gode ideer og når jeg så går op for at vælge garn, og kommer ned igen med min kurv - så er det alligevel ikke det helt rigtige.

Jeg tror at jeg hælder mest til et tæppe mere.... og det skal HELT sikkert ikke være i traditionelle oldemorfirkanter :/

Men.... hvad skal man så vælge for en "model"....

Jeg er vild med Apple Blossom tæppet fra MiA, men jeg kan ikke finde nogen der forhandler garn i så mange forskellige nuancer af lyserød/grøn som det kræver. Og jeg er nok ikke helt parat til af ofre det det koster at købe garnet hos MiA, der selv farver det. Så indtil videre blir det nok i drømmene :)

Blogland og div. opskriftsider gemmer på så mange skønne skønne tæpper, og måske hælder jeg lidt til at lave et af dem med bølger, bølger, bølger - bortset fra at tanken om at sidde med et flere kilo tungt tæppe i hænderne, efterhånden som det skrider frem - får mig til at rynke lidt på næsen.

Så jeg er vist stadig i tænkeboks.... :/ Kan en eller anden skubbe mig ud...

Smil fra Maria :)

Krea-rum og pladsproblemer

Jeg har sendt begge unger afsted på "ekstra-weekend" og har derfor en hel fredag og lørdag helt for migselv. Og en liste over ting jeg gerne vil nå....

Det første var at få sorteret krea-ting fra div. kasser og få dem sat i system. Og indtil videre går det faktisk rigtig fint. :) Jeg har købt for et stykke tid siden købt en vognfuld plastikboxe med rumindeling i Netto og nu har jeg endelig fået dem indviet.
Jeg har også købt en gammel reol i genbrugen, for sølle 25 kr. og indtil jeg finder en der kan rumme lidt mere, så har den altså fået til opgave at fungere som garn-opbevaring i mit krea-rum på 1. sal. Jeg elsker at have overblik over hvad jeg har af farver, så på den måde er det smart....


Garn er godt ;)

Problemet er bare at der kun er plads til bomuldsgarnet i reolen pt. så med mindre jeg kaster mig ud i endnu et kæmpe tæppe projekt, så er der nok ikke håb for at alt det andet garn, jeg har liggende nogensinde får plads i den reol. Det ville jo omvendt også betyde at jeg så heller ikke kunne købe mere bomuldsgarn.... uha, nej...
Jeg er nok nødt til at erkende at jeg må på jagt efter en større reol !!  
Det kunne jeg jo passende bruge eftermiddagen på :)
Fredagssmil fra Maria :) 


onsdag den 26. oktober 2011

Se den lysende pære over mit hovede ;)

Jeg tror at jeg har bestemt hvad mit næste projekt skal være...

Det er et stykke tid siden jeg fik idéen, og jeg blev helt glad da jeg fandt "skitsen" igen i mit kladdehæfte, som iøvrigt er min tro følgesvend....
ooO( jeg MÅ virkelig se at finde noget mere fikst, end et usselt kladdehæfte ) :D

Kender I det, at man snakker med nogen og de så fortæller om et eller andet - som straks sætter skaber-genet igang ?? "Sådan en kan jeg da lave !!!"

Ja, altså... øøøhhmm... det tror jeg da ihvertfald..... men nu skal det nok først lige afprøves :) Det er trods alt ikke alle idéer der har godt af at blive ført ud i livet....

Kan I gætte hvad det skal være - ud fra min noget intermistiske tegning.... ;)


Onsdagssmil fra Maria :)

tirsdag den 25. oktober 2011

Håndklæder - opskrift.

Strikket håndklæde.

Jeg bruger alm. bomuldsgarn og p. 2½.


Slå 120 masker op.
Strik 6 pinde perlestrik.
( 1 ret, 1 vr. - næste p. modsat )

Fra nu af startes og sluttes alle pinde med 6 masker perlestrik.

P. 7-10 : 6 m perlestrik som forrige pind viser, *4 r, 4vr*
Gentag *-* til  der mangler 6 masker.

P. 11-14 :  6 m perlestrik som forrige pind viser,
*4 r, 4vr* - modsat forrige p. Dvs. ret over vrang og vrang over ret.
Gentag *-* til der mangler 6 masker.

P. 15-16 : Perlestrik som forrige pind viser.

Gentag fra p. 7-16 til håndklædet har den ønskede længde.
Afslut med 6 pinde perlestrik som forrige pind viser.



Man kan jo vælge hvilket som helst mønster man har lyst til.
Det er kun fantasien der sætter grænser :)
God fornøjelse :)

Smil fra Maria
:)

UUhh en pakke !!

Jeg er lige kommet hjem fra hospitalet med en arm der er lettere blå/rød-sprængt efter en blodprøvetagning.
Iøvrigt kan jeg hilse og sige at det ikke ligefrem er betryggende, når bioanalytikkeren efter 3. kolbe blod udbryder "Jamen der er da noget helt galt her - du hedder da ikke Casper !!! "

ØØhh nej, ikke så tit ihvertfald :(

Nå, men hvor ER det dog skønt at komme hjem til en spændende pakke i postkassen.

Jeg har nemlig fået den sidste pakke fra pakkelegen af Musse - og den er bare fyldt med fine ting. :)



Tusind tak !! :)

Med hånd og hjerte...

Jeg vil gerne fortælle jer om et af de projekter, som jeg er igang med.... Og jeg håber at I vil bruge de 5 min. det tager at læse hele indlægget :)

I sommers var jeg i Slovenien med mine unger og var i den forbindelse omkring et lokalt hospital - nærmere betegnet børneafdelingen.

En noget rystende oplevelse på mange måder, men jeg kom også derfra med ønsket om at ændre på de vilkår som børnene der har.
Hele hospitalet skriger af Østtyske tilstande og man kan undre sig over at de overhovedet kan redde liv med det udstyr de har til rådighed.

På børneafdelingen var der fx. ikke noget legetøj. Det skal man selv medbringe under besøg/indlæggelse. Langs hele den ene side af den lange gang, er der vinduer direkte ind til neonatalafdelingen og frit udsyn til de bittesmå børn, som kæmper for livet.
Og HER skærer det i mit hjerte.... alting har samme nedslående farve. Karrybrungrøn og tro mig, der er intet opmuntrende eller livsbekræftende ved den farve :(
De små pus er pakket ind i slidte og hullede karrybrungrønne tæpper, har forvaskede karrybrungrønne huer på og mit lille hjerte kan simpelthen ikke bære det.

Jeg besluttede mig for at gøre noget - og har i første omgang sendt en kasse afsted med nye fine huer. Og næste kasse - som jeg regner med skal afsted i december, er det min plan også at fylde med fine små og ikke mindst farvestrålende tæpper.

Jeg har allerede fået lovning på det første fra Lene og jeg glæder mig til at pakke det ned i kassen :)


Farver må der til og har du lyst til at hjælpe, så hører jeg gerne fra dig :)



Kærlige smil fra Maria :) 

mandag den 24. oktober 2011

Krea-tom....

Ja den er sådan lidt den følelse jeg har i de her dage.... Krea-tom.
ooO( er det overhovedet et ord )

Når nu det store tæppe har fyldt så meget som det har de sidste 2 mrd. så er det en underlig fornemmelse at det er færdigt og selvom det selvfølgelig er fantastisk, så er det alligevel lidt tomt. Og jeg har i virkeligheden nok lidt svært ved at finde på, hvad jeg nu skal gå igang med....

Ikke at jeg mangler idéer, men det er som om jeg ikke rigtig kan bestemme mig.... så nu er jeg startet på endnu et af de utallige håndklæder, der i forvejen bor herhjemme - sådan mest fordi jeg efterhånden kan lave dem med lukkede øjne. Og så tager det ikke så lang tid, så jeg kan hurtigt komme igang med et nyt projekt, når jeg finder ud af hvilket det skal være.


Kan man have for mange håndklæder.... ;)

Endnu et tæppe :)

Godt nok lavede jeg det lige inden jeg startede på at blogge, men jeg syns alligevel at I skal se det. :)
Det er et sengetæppe til en juniorseng, så det måler ca. 155 x 90cm og det er endnu en af de hjemmelavede julegaver, jeg skal forære væk i år.



Mandagssmil fra Maria :) 

lørdag den 22. oktober 2011

Endelig i mål !!

Efter endnu et par dage med en syg Basse på sofaen, har jeg de sidste par dage nået et par mål....


Onsdag aften manglede jeg kun at hækle kant på 52 firkanter.



Igår nåede jeg så lige at forevige den absolut sidste firkant,
inden den fik kant omkring sig.


:)

Og NU mine skønne medlæsende damer....
Taaaa-daaaaaa.....

1 styks færdigt tæppe !!!!


638 firkanter blev det til i alt.
130 x 180 cm.


Og jeg er ærlig talt lidt stolt.... Det har været mit hidtil største projekt nogensinde, og ikke nok med det - så har det faktisk kun taget mig lige godt 8 uger at lave det.
Det er en FANTASTISK følelse at være færdig !!! Men også lidt underligt.... fordi jeg jo har haft det i hænderne hver eneste dag de sidste 2 mrd. Så hvad skal jeg nu.... Det vil tiden vise. Men jeg glæder mig ualmindelig meget til at forære min Mor det til jul. :)

Varme varme lørdagssmil fra Maria :)

tirsdag den 18. oktober 2011

Tæppe update.... vol 2.

Nu nærmer det sig den tid hvor jeg kan begynde at kigge i hæklebøgerne for at finde den helt perfekte kant til tæppet. Hvis det da ikke bare ender med en helt traditionel muslingekant.... hvem ved :)

Status er at jeg mangler at hækle grå kanter på 80 firkanter og så sy dem på.
Her er seneste billede :) Og bevis på hvor langt man kan nå på bare 6 dage....


Tirsdagssmil fra Maria :)

mandag den 17. oktober 2011

Efterårssol :)

Første dag i efterårsferien er gået med at pusle rundt i haven, købe baljer som krukkerne kan stå i når de nu er flyttet ind og ned i kælderen og så er græsplænen blevet klippet - formentlig for sidste gang i år :)

Det er på en eller anden måde lidt vemodigt at pakke sommeren væk, eller nå ja, sommer og sommer, ikk...
Til gengæld er efterårssolen først på aftenen, da noget af det smukkeste og sikke farver.... og især hvis man i forvejen har en hang til lyserød ;)


Forbandede gebyrer....

Øv altså... Jeg har fundet det fineste lilla stof med hibiscusblomster - som helt sikkert vil være fantastisk til mit næste projekt, som efter planen skal være et patchwork-tæppe.

Ingen problemer med at få sælgeren til at ændre på str. af stykket og ingen problemer med at få hende overtalt til at sende det til lille bitte Danmark. Da jeg altså først havde fået hende overbevist om at Danmark ER et land og ikke et opfundet bynavn fra et eventyr !!

Og stoffet kommer da også forholdsvis hurtigt hertil, men skal først liiiiiige en tur gennem hænderne på en tolder i Det Internationale Postcenter. Fint med mig, jeg er på ingen måde ud på at snyde for told, skat osv. Og betaler da også med glæde for de ting jeg bestiller....
Men der hvor jeg alligevel blir lidt harm er så, når de lægger et håndteringsgebyr på 160 kr oveni tolden og momsen af tolden, så jeg faktisk ender med at skulle betale en hel del over det dobbelte for stoffet pr. meter.

Jeg syns det er strengt - VIRKELIG strengt !!! Og det gavner ikke ligefrem lysten til international handel. Altså jeg gør det nok alligevel, men jeg kan da godt se at det er langt større mængder/beløber jeg skal handle - hvis det skal kunne betale sig. Når man nu tilfældigvis bor i en eventyrby hvor PostDanmark huserer :(

Nå men I skal da ikke snydes for et billede af det fine stof....  som jeg glæder mig til at klippe i. Og skulle nogen kunne bruge et stykke, så sig til... jeg har nok lidt mere end jeg selv får brug for :)

Efterårssmil fra Maria :)

onsdag den 12. oktober 2011

Pakkeleg :)

Idag har jeg modtaget denne pakke fra Annemette som også deltager i pakkelegen :) Tak !! :)



Og så har jeg iøvrigt en syg lille dreng liggende på sofaen, med mellemørebetændelse for 4. gang i år. Uha, det blir en laaaang vinter :(

Lune onsdagssmil herfra :) 

tirsdag den 11. oktober 2011

Tæppe update....

Det går fremad - og jeg må indrømme at selvom jeg efterhånden ser hæklede firkanter alle vegne, selv i drømmeland - så kan jeg nu se enden på det.

441 firkanter er færdige og sat sammen, ud af 638 - som endte med at blive antallet for den rigtige størrelse. Altså væsentlig flere end oprindelig planlagt. Men nu er det til gengæld og helt perfekt og jeg glæder mig SÅ meget til det er færdigt og jeg kan forære min Mor det. :)

Det er så absolut mit største projekt nogensinde. Og indtil videre har jeg ingen planer om at overgå det foreløbig ;)

Her er et foreløbigt billede. Det lyse vattæppe jeg har lagt det på, udgør størrelsen. :)

Endnu et rensdyr på Lindevej

Se lige denne her søde filt-Rudolf - som Basse godt nok har døbt Bodil :)
Den er fra Tiger-butikken og den tiggede nærmest om at komme med hjem. Så ligenu står den i vindueskarmen og kigger ud i haven. Men hvis jeg ikke tager meget fejl, flytter den nok ind på legeværelset eller op i Basses soveværelse inden længe. Med flyttehjælp fra .... Basse selvfølgelig :)

Retro-dilemma

Altså... det er nok sådan med mig at jeg som de fleste andre syns at de meget moderne blomstrede retro-mønstre som hamstres i stor stil i landets genbrugsbutikker og i bedsteforældres gemmer pt. er ganske fine.
Faktisk rigtig rigtig fine og flere af mønstrene indeholder samtidig også en masse minder fra min barndom. Så det kan næsten ikke være bedre, vel...
Nu har jeg så valgt at sy puder til min sofa i lillablomstret retro-stof. Jeg syns at stoffet er superskønt og farverne passer fint til resten af mine ting....



MEN .... for der er faktisk et men. Jeg kan simpelthen ikke holde op med at tage migselv i at syns at det ligner sengetøj. Jeg tror at jeg de første 5 gange idag allerede har undret mig over hvordan min hovedpude var havnet nede i sofaen.
Nu får de lige en chance - for ja, de er selvfølgelig noget anderledes end de andre, så måske kræver de bare tilvænning som så meget andet nyt. Men hvis de blir ved med at skabe soveværelses-stemning i stuen, så må jeg altså ud og finde noget andet stof.

Et dilemma jeg ikke lige havde set komme, det må jeg indrømme. At noget er skønt - bare ikke til det man tror. Og måske bare ikke hjemme hos mig :)

Smil fra Maria
:)

Efterår, sådan for alvor

Ja, det kommer vel ikke som nogen overraskelse at det for alvor er blevet efterår og det er da næsten skræmmende så stor en forskel der har været på de to sidste weekender.
Fra shorts og korte ærmer til halstørklæde og uldent undertøj på bare 1 uge :(

Jeg har min lille "blog-pause" på at få ordnet alle de småting, der hører med til at bo i hus - når efteråret pludselig sætter ind. Haven er gjort vinterklar, havemøblerne er taget på ferie i skuret og indenfor gælder det om at skabe ekstra hygge og varme.

Igår købte jeg en lilla voksdug - til bare 50 kr for 3 meter i Jysk og det er som om den luner lidt mere end de sommerlige farver. Nu skal jeg bare have syet et par nye puder til sofaen, så er vi vinterklar indenfor også :)


Hvad gør I andre, når årstiderne skifter ..... for at skabe ekstra varme og hygge indenfor ??

Varme efterårssmil herfra :)

onsdag den 5. oktober 2011

UUhhh.... that´s a first !!

Nogle gange må man godt have lov at være heldig....

Jeg har en hang til Iittala´s Kivi stager og er efterhånden den lykkelige ejer af.... hmm... skal vi ikke bare sige : en del... ;)

Idag har jeg for første gang i min "loppe-karriere" fundet nogen i en genbrugsbutik. Hvor jeg iøvrigt kun gik ind for at se nærmere på en flødekande i deres vindue.... og på vej ud, stod de der så.


Hele 3 styks i den fine grønne farve ( grå, røgfarvede - alt efter hvor de står ) - uden en eneste ridse eller brugsspor overhovedet og sammenlagt kom jeg af med mindre end en fjerdedel af nyprisen for bare 1. Så jeg er ovenud glad over at de nu er flyttet ind på Lindevej :)

Onsdagssmil fra Maria :)

tirsdag den 4. oktober 2011

Krea-hygge-blog-træf-dag.... eller nowet...

Ja, altså jeg kunne da egentlig godt tænke mig at deltage i sådan en dag... eller fx. lægge hus til en.
Så nu lægger jeg liiiiiige en føler ud og håber at der er nogen der tager bolden op. :)

Det er jo lidt svært at vide hvor I læser med fra, så i første omgang må det handle om hvorvidt der er andre end mig der har lyst til og mod på en Krea-hygge-blog-træf-dag..... ( skønt ord egentlig ) ;)

Sååååå meld ud.... så vi kan finde på noget ;)

Smil fra Maria
:)

Pakker på vej...

Så fik jeg samlet - syns jeg selv - 3 fine pakker sammen til deltagerne i pakkelegen.
Og samtidig fik jeg pakket de farvestrålende ting til vinderen af min 1. Give Away. :)


Så nu går turen til postbutikken, så de kan komme afsted til deres nye ejere :)

Tirsdagssmil fra Maria :)

mandag den 3. oktober 2011

Nye firkanter på Lindevej....

Nå, ja - hæklede oldemor-firkanter fylder jo en hel del i mit lille univers pt. På godt og ondt....
Jeg er faktisk RET træt af dem for at sige det mildt !! Men jeg er simpelthen NØDT til at jeg vise jer det her billede....


Humlen af det hele er : Firkanterne på billedet er faktisk ikke mine, men min skønne datters - hun er nemlig gået igang med at hækle sit helt eget sengetæppe !! ( Formentlig stærkt inspireret af mine hæklerier ).
Jeg forundres over hendes evner - og ikke mindst vedholdenhed. Hun har allerede lavet 26 firkanter på små 3 uger ud af 149 i alt. Så jeg syns det er RET godt klaret :)

Hun er nemlig kun 12 år ;) og jeg er ualmindelig stolt af hende !! :)

Pakkeleg :)

Jeg har efterhånden set indlæg om pakkelegen på et hav af blogs og den skal man sørmsuseme være hurtig for at være heldig at komme med i :)
MEN : Jeg var så heldig at jeg i sidste uge opdagede at Lene havde deltaget og derfor manglede to til at føre legen videre og den ene blev så..... taadaaaa.... mig !!!

Og idag har jeg så fået den skønneste pakke med posten - og kan kun sige at Lene har ramt rigtig godt.



TUSIND TAK !!!


Nu er det jo så min tur til at sende legen videre - så jeg håber at der er 2 der har lyst til at deltage ?? :)

De to første der melder sig får en pakke tilsendt af mig og skal så sende en pakke til mig, og derefter sende faklen videre til 2 andre bloggere :)


Sååååå kom frit frem.... legen er igang :)

Mandagssmil fra Maria :)

søndag den 2. oktober 2011

Har man set mage !!!

Jeg har simpelthen fået min allerførste hækleskade !!!

Nå, ja det er måske ikke alverden og sikkert også en smule tosset ligefrem at tage billeder af og ikke mindst blogge om - men jeg syns alligevel at det er lidt spøjst.


En hækle-vabel !!

Tænk engang - det har jeg godt nok ikke prøvet før. Ømme fingre ja, men ligefrem vabler.... Den er ny.
Nå, men når det så er sagt, så er jeg halvvejs med min Mors tæppe - hvilket vil sige at jeg har hæklet 318 oldemorfirkanter på bare 1 måned og 2 dage, så selvom jeg nok liiiiige holder en pause fra hækleriet i aften, så er jeg alligevel lidt glad for at jeg er nået så langt. Vabel eller ej :)

Søndagssmil fra Maria :)