Jeg har de sidste par dage haft lidt meget om ørerne og nå ja, selvfølgelig også de sædvanlige hæklede firkanter... men lige i går, gik tingene op i en højere enhed og jeg er ikke længere helt så træt af firkanterne ;)
Mine forældre bor som taget ud af en reklame fra Bo Bedre, meget meget stilrent og designet - klassiske møbler og i virkeligheden meget lidt farve.
Min Mor skifter pyntetingene ud efter årstiden - og om vinteren er det en lille bitte smule klar lilla, der sniger sig ind. Derfor valgte jeg at klar lilla skulle være den eneste ikke-neutrale farve i tæppet og tænkte egentlig at det er lidt et sats.
Indtil igår hvor min Mor så fortalte at de netop havde bestilt en ny lænestol.... i klart lilla stof !!!!! Så nu kommer tæppet om muligt til at passe endnu bedre ind og jeg glæder mig afsindig meget til at give hende det.
Jeg kan faktisk rigtig godt lide lilla - og derfor er mit næste projekt også et tæppe i patchwork-firkanter alle i lilla nuancer. Her er foreløbige bunke, og skulle du have et lille stykke stof liggende som du tænker ville passe perfekt ind - hører jeg selvfølgelig gerne fra dig :)
Torsdagssmil fra Maria :)
Ingen kommentarer:
Send en kommentar