tirsdag den 25. oktober 2011

Med hånd og hjerte...

Jeg vil gerne fortælle jer om et af de projekter, som jeg er igang med.... Og jeg håber at I vil bruge de 5 min. det tager at læse hele indlægget :)

I sommers var jeg i Slovenien med mine unger og var i den forbindelse omkring et lokalt hospital - nærmere betegnet børneafdelingen.

En noget rystende oplevelse på mange måder, men jeg kom også derfra med ønsket om at ændre på de vilkår som børnene der har.
Hele hospitalet skriger af Østtyske tilstande og man kan undre sig over at de overhovedet kan redde liv med det udstyr de har til rådighed.

På børneafdelingen var der fx. ikke noget legetøj. Det skal man selv medbringe under besøg/indlæggelse. Langs hele den ene side af den lange gang, er der vinduer direkte ind til neonatalafdelingen og frit udsyn til de bittesmå børn, som kæmper for livet.
Og HER skærer det i mit hjerte.... alting har samme nedslående farve. Karrybrungrøn og tro mig, der er intet opmuntrende eller livsbekræftende ved den farve :(
De små pus er pakket ind i slidte og hullede karrybrungrønne tæpper, har forvaskede karrybrungrønne huer på og mit lille hjerte kan simpelthen ikke bære det.

Jeg besluttede mig for at gøre noget - og har i første omgang sendt en kasse afsted med nye fine huer. Og næste kasse - som jeg regner med skal afsted i december, er det min plan også at fylde med fine små og ikke mindst farvestrålende tæpper.

Jeg har allerede fået lovning på det første fra Lene og jeg glæder mig til at pakke det ned i kassen :)


Farver må der til og har du lyst til at hjælpe, så hører jeg gerne fra dig :)



Kærlige smil fra Maria :) 

19 kommentarer:

  1. Uhh, jeg får helt kuldegysninger over din historie.. Stakkels børn!! Men hvor er det et flot initiativ du har taget.. Jeg får sådan en lyst til at hjælpe, men er nød til at spørge dig.. Sender du det direkte til hospitalet ?? ved du det når frem og at de bruger det ??
    Og er det kun tæpper de kan bruge ??

    SvarSlet
  2. Ja, jeg sender det direkte til den overlæge jeg/vi var i kontakt med da vi var der.
    Der er en sprogbarriere, der gør tingene lidt besværlige - så posten skal lige en tur forbi Roskilde og oversættes, men jeg har fået et brev retur efter hun modtog den første pakke, som i høj grad oser af taknemmelighed.

    Det bedste i Verden at at gøre noget for nogen, der ikke forventer noget...

    Jeg er ret sikker på at de ting jeg sender afsted havner det rigtige sted. Og blir taget i brug med glæde. Men jeg har da tænkt mig at "se efter" til næste sommer, når vi skal derned igen... :)

    Jeg tror de kan bruge alting - det er bare mig, der indtil videre har valgt at sende huer og nu tæpper, fordi jeg ikke kan holde tanken ud om de bittesmå børn der kæmper for livet i karrybrunegrønne omgivelser :( Det oser ikke ligefrem at optimisme vel...

    SvarSlet
  3. Hvor store skal tæpperne være? :)

    SvarSlet
  4. Hej Maria.

    Det er en rigtig fin tanke. At hækle tæpper vil jeg lade andre om, men jeg vil meget gerne smide et par farverige hjemmehæklede Jongler/Gøgler bolde i kassen hvis det har interesse??.

    se her: http://www.amio.dk/produkt/53799/

    Skriv til mig hvis det er.
    Kh Johanne (Johanne.busk@gmail.com)

    SvarSlet
  5. Fedt projekt du har gang i der og ville ønske jeg kunne være med at hjælpe men vil ikke love noget lige nu, men skal nok lade høre fra mig hvis jeg alligevel lige får lidt tid til at være med :-)

    SvarSlet
  6. Annemette - jeg tænker 50x50 måske 60x60 max.
    Og det behøver ikke være hæklet eller strikket. Jeg har hamstret sengetøj rundt omkring og skal bruge weekenden på at sy nogle små tæpper :)

    Andre har doneret garn eller stof, så jeg har kun udgiften til PostDanmark ud af det. Og jeg har lavet en aftale med ham der bestyrer postbutikken om at han betaler halvdelen af portoen. Så det er bare superdejligt at der er andre der vil hjælpe...

    Johanne - Hvor ER de fine !! Jeg vil da med glæde sende dem med i næste pakke. Jeg sender dig en mail med det samme :)

    SvarSlet
  7. Hej Maria. Jeg vil meget gerne bidrage med et tæppe eller to,og vil gerne sy noget patchwork med fleece bagrund, de er så dejlige varme og skønne at have på.(og så kan jeg bruge nogle af mine rester i alle mulige farver) Hvornår skal du have sagerne, og hvor skal jeg sende dem til ? Jeg har før bidraget med en masse syede dukker til rumænske børnehjem og kan slet ikke tåle at høre om sådanne forhold, stakkels børn. Min mail er gitteblinkilde@jubii.dk Knus Gitte

    SvarSlet
  8. Hej Gitte.

    Iiihhh ja tak, hvor skønt !!!

    Jeg har sendt dig en mail. :)

    SvarSlet
  9. Hej igen.. Lige pt er jeg nok mest til huerne.. Er der en bestemt opskrift, eller er der frit slag??? Hvis der er en opskrift,vil du sende den pr mail til Rktoft@webspeed.dk ..Og hvornår skal du have det ??

    SvarSlet
  10. Godt initiativ.

    Jeg vil gerne bidrage med nogle huer. Hvor skal jeg sende dem til?

    SvarSlet
  11. Hej Lene

    Det lyder dejligt, har du en email-adresse så sender jeg dig lige min adresse :)

    Smil fra Maria :)

    SvarSlet
  12. Hej Maria..

    Tak for opskriften.. Jeg går straks igang :-))

    SvarSlet
  13. Min mail er jjagro@mail.dk.

    SvarSlet
  14. Jeg kan nok ikke nå at lave noget til december pakken da eksamener fylder alt lige pt. men sender du pakker senere igen?

    Syntes det er et fantastisk projekt og er det alt der kan give glæde og sjov i hverdagen? Både til små og store børn? Tænker om Legetøj, billeder osv også har interesse?

    SvarSlet
  15. Ja, det er bestemt min plan at blive ved med at sende en kasse derned - eller ihvertfald et par gange mere :)

    Jeg tror de mangler stort set alt, så alt kan bruges :)

    Bare det ikke er karrybrungrønt ;)

    SvarSlet
  16. Skal nok holde mig fra de KarryBruneGrønne farver - Det er virkelig en farve der ikke burde eksistere;)

    HVordan med billeder? Det jeg tegner er meget simpelt men kan lave en masse mønstre og farver - er det noget?

    Ellers begynder jeg snart med tråd, nål og hæklepind;)

    SvarSlet
  17. hvis du stadig sender afsted efter jul vil jeg gerne lave nogle tæpper til de små pus, men jeg når ikke at gøre det før jul.

    SvarSlet
  18. Hej Lotte.

    Det gør jeg helt sikkert - så det lyder bare superskønt !! Tak :)

    Smil fra Maria :)

    SvarSlet
  19. Hej! Projektet er slut at sende til det sted

    SvarSlet