tirsdag den 28. februar 2012

Mini-pigevesten - opskrift :)

Opskrift på Minipige-vesten. 

Jeg har taget udgangspunkt i den populære Lillepige-vest og justeret lidt hist og pist for at få den til at passe optimalt til de helt små prinsesser og prinser. 
Jeg tillader mig derfor at kalde opskriften min egen.
Og jeg vil blive rigtig glad hvis du linker hertil, hvis du strikker efter den :)
Til gengæld får du så lov at bruge opskriften helt uden beregning :)

Minipige-vest.
 str. 0-3 mrd, ( 6-9 mrd ), 9-12 mrd. (1½ år. )
Garnforbrug ca. 2 ( 2 ) 3 ( 3 )+ 1 ngl. garn - passende til p. 3-3½
fx. Alpaca eller Vital.  

Alternativt kan man bruge garn der passer til p. 2½-3 og så gå en str. op.
Dvs. strikke vesten i nr. større end barnet. 
Det giver en tyndere og fin vest, som ikke hæmmer de helt små poders bevægelsesevne. 

Slå 116 (124 ) 132 (136 ) masker op på rundp. 3½-40cm og strik 7 omg. rib ( 1 ret, 1 vrang )
Alternativt 2 ret, 2 vrang.
Skift derefter til glat ( ret hele vejen rundt ) og strik til arbejdet måler 13 ( 15 ) 18 ( 20 ) cm.

**Markér starten af pinden og strik : 2 ret, 2 ret sammen, strik 50 ( 54 ) 58 ( 60 ) m ret, 2 drejet ret sammen, 2 ret. Sæt de 56 ( 60 ) 64 ( 66 ) m over på hjælpepind. Og strik de næste 5 p. som flg.  


1. p. = vrang
2. p = 2 ret, 2 ret sammen, - ret til der mangler 4 m. 2 drejet ret sammen, 2 ret.
3. p = vrang
4. p. = 2 ret, 2 ret sammen, - ret til der mangler 4 m. 2 drejet ret sammen, 2 ret.
5. p = vrang **
Lad maskerne hvile og gentag fra **-**på rygstykket. 

Når p. 5 på rygstykket er strikket fortsætter du som flg. :

Start næste omg. med at slå 24 ( 24 ) 26 ( 26 )  masker op på pinden ( hvor rygstykket hviler ) og fortsæt derefter med glat ( ret ) med maskerne fra forstykket.
Dvs at du nu har både maskerne fra rygstykket og forstykket på rundpinden igen.
I slutningen af pinden ( forstykket ) slår du igen 24 ( 24 ) 26 ( 26 ) masker op på pinden. Og fortsætter så med maskerne fra rygstykket, så der nu igen er masker hele vejen rundt. 

Du har nu 152 ( 156 ) 172 ( 176 ) masker.
 og fortsætter på rundpind igen.

Strik 3 ( 3 ) 4 ( 4 )  pinde glat - OBS !!! Dog rib over de 24 ( 24 ) 26 ( 26 ) nye masker. OBS !!
De nye masker er ærmerne.

Nu begynder mønsterborten og glat ( ret ) på alle masker. Der er er et væld af muligheder. Bare sørg for at antallet af masker passer med antallet af "tern" i mønsteret + det antal du vil have imellem. 


Når mønsteret er færdigt strikkes 2 ( 2 ) 3  ( 3 ) p. ret  og begynd indtagninger sådan her : 
*9 ( 10 ) 10 ( 11 ) ret, 2 ret sammen* 
Fortsæt til der er 74* ( 76* ) 80 ( 80 ) masker tilbage og strik herefter 3 ( 4) 5 p. rib ( 1 ret, 1 vrang ). Luk af. 
* på de helt små str. kan det være en fordel at strikke ribben i halskanten frem og tilbage og så hækle en 6-8 luftmasker når alle masker er lukkede. Sy snoren fast, ( som knaphul ) og en knap på modsat side. 
Det gør det lidt nemmere at få den over hovedet, uden at vesten sidder ude på skuldrene :) Hæft ender og start forfra med en ny vest med af de andre borter :)

Garn kan med fordel købes hos Betina - som stadig sender portofrit, hvis man køber for mere end 100,- 
I februar endda med minus 10% hvis du henviser til min blog, når du bestiller. 

Er du i tvivl om noget, eller driller opskriften så send mig en mail, så skal jeg forsøge at hjælpe dig.
God fornøjelse !!

Kh. og Smil fra Maria
:)

3 kommentarer:

  1. TAK :) Den kommer helt sikkert i brug.
    Tak skal du have :)

    Mvh Ása / sunadottir.blogspot.com

    SvarSlet
  2. Endelig en opskrift jeg kan finde ud af...(tror jeg nok) jeg er ny til at strikke....MEN ville høre om du havde den i en str 3-4-år?
    Mange hilsner
    Anne-Mette
    dengladebondekone.blogspot.com

    SvarSlet