onsdag den 30. november 2011

Jamen det er jo hele 3 ting på én gang...

Der gik sådan ca. 3 min. fra storetøsen kom hjem igår og så stramajstykkerne til hun så sit snig til at frarøve mig den pude jeg jo ellers var gået igang med, og nu er det så hendes projekt :)


Her er det foreløbige resultat :)

Det passer mig egentlig godt, for jeg har en hel liste af ting jeg gerne ville nå at lave færdige - sådan ca. helst igår, ikk...

Dagen idag går med at lægge sidste hånd på tæpperne til Børnehospitalet 


Jeg sender kassen afsted lige omkring d. 13. december og jeg er supertaknemmelig over alle de fine ting jeg har modtaget fra jer !!!
Tusind, tusind tak !!

I aften når vi kommer hjem fra onsdagsmiddag hos mine forældre, skal jeg have lagt sidste sting på den robot jeg er ved at brodere til Basse´s soveværelse :)


Mønsteret er set, lånt og forstørret fra

Umiddelbart er planen at det skal i ramme og hænges op på væggen oppe i hans soveværelse, men nu må vi se hvad det ender med. Nogle gange blir ting til noget andet end tiltænkt :)

Smil fra Maria
:)

Hmm...

Jeg har fået denne her tallerkenrække ind af døren og havde på forhånd jublet over at det endelig lykkes at finde en der passede til formålet....


Men..... *SUK*

Den er så lige præcis 5 cm. for stor....

Så står du og mangler en tallerkenrække
( 79x120 ) 200 kr.
så sig til....

Så jagter jeg en ny imens :/

Smil fra Maria
:)


mandag den 28. november 2011

Stramaj-opdatering

Bare lige en hurtig opdatering på hvordan stramaj stoffet jeg viste tidligere idag, fx. kan ende med at komme til at se ud :)


Planen er et væld af farver på hvid baggrund.
Det blir næsten ikke nemmere, når felterne er udfyldt på forhånd.
Man behøver stort set ikke tænke selv :)

Smil fra Maria
:)

En alternativ "farmor-pude"

Jeg har fået fingrene en stak stramaj-stof med forskellige mønstre, så nu hvor mit Projekt Pink holder tænkepause i kurven - vil jeg straks kaste mig over et par puder i det fine stof.

Planen er at udfylde felterne med forskellige farver garn/tråd, sætte et stykke stof på bagsiden og vupti så har man nogle skønne puder, som ingen andre har...





Indtil videre er der 4 varianter og skulle nogen have lyst til at snuppe idéen, men mangler stoffet -
så send mig en mail.
45x45 cm. 50,- pp. køber du 4 stykker, betaler jeg portoen.
Alternativt bytter jeg gerne.
( Jeg har nemlig et par små ønsker )

Smil fra Maria
:)

søndag den 27. november 2011

Julepynt én mas´...

Jeg har hentet julepynten ind fra skuret


Og jeg har opdaget at jeg har et alvorligt problem... Ja faktisk så er det ved at udvikle sig til en massiv krise på højde med den verdensomspændende økonomi ( mindst ) ;)

Jeg har .....
1. for lidt plads ( nævner IKKE mine 3 etager, 7 vær. )
2. aaaaaaalt for meget julepynt.
:/
Nej egentlig er det jo nok en kombination - eller nok nærmere et "forkert" valg i møbler eller mangel på samme. Jeg har ihvertfald ikke nogen steder at sætte/hænge alle de ting jeg gerne ville have fremme. *surmulernogetommanglendehylder*
( Det skal så lige nævnes at det er første år vi bor her, hvor der skal pyntes - så det er et nyt dilemma for mig at der ikke er nogle steder til tingene. )


Hva´pokker gør jeg....
Kunne en eller anden med indretnings-talent ikke tænke sig at løse den opgave - mod at jeg selvfølgelig bager et hav af forskellige julesmåkager, skriver alle dine julekort, eller noget andet i den dur... ;)

Det værste er næsten at skulle vælge.... hvor ER det dog en grim opgave :(
Alt det fine fine julepynt som har ligget gemt væk og nu er det så kun en brøkdel der rent faktisk får lov at komme ind i stuen. SUUUUK !!!

Det er IKKE godt...
Nogen må da gøre noget....

Smil fra Maria
;)

lørdag den 26. november 2011

Jamen er det ikke....


Jow jow, den er god nok.... det var ham !!!

Og han er noget af et tilløbsstykke her i byen ;)


Til gengæld... så tændte han så...


Byens store fine juletræ -
på Svend Gønge´s Torv... :)

Så nu er julen da sådan lidt sparket igang.

Smil fra Maria
:)


torsdag den 24. november 2011

En bølge af neon...

Så blev puden færdig... nå ja eller altså næsten, for jeg havde selvfølgelig ikke nok fyld til at komme i - så jeg må lige svinge en tur omkring Ikea og købe et par af deres billige blå puder, så jeg kan fylde den helt op inden den skal under juletræet :)


Den måler 50x80 og jeg er sikker på den blir et hit !!
( Mønsteret er Liselotte´s og jeg har slået 377 masker op. )

Smil fra Maria
:)

onsdag den 23. november 2011

.... og jeg sejlede nedad igen...

Ja, ja jeg sejler stadig ikke...

Jeg har tidligere vist jer billedet af det tæppe hun er igang med at hækle fyldt med neon-farvede oldemorfirkanter. Så igår hvor hun var på konfirmations-tur til Roskilde Domkirke, sneg jeg mig ind i hendes garnkurv og lånte noget af hendes garn. Og det er der kommet det her stykke bølger ud af :


Jeg mangler lige et par rækker mere og så skal det foldes og ende med at blive en aflang pude til hendes seng, som jo i den grad matcher hendes eget tæppe - når det om ikke så længe er færdigt :)
Så nu venter jeg bare på at hun er sikkert ude af huset i nogle timer, så jeg kan blive færdig med puden.

Det er med hjertet i halsen at man laver julegaver, når man bor på landet - hvor folk bare banker på og går ind. Jeg ved ikke hvor mange gange jeg ikke måtte kaste garn og firkanter ned bag sofapuderne i en pærevælling fordi min Mor pludselig stod ude i gangen og jeg var i fuld gang med hendes tæppe. Det er en gåde at det ikke er blevet opdaget endnu.... Og nej, hun læser ikke blogs ;)

Jeg glæder mig til julen er overstået, så de kreative gener ikke skal gå på listefødder :)

Hemmelighedsfulde smil fra Maria
:) 

Projekt Pink update no. 1

Jeg ved ikke hvad det er - men jeg kan ligesom ikke rigtig blive gode venner med det her tæppe-projekt. Det er ikke manglende lyst til at hækle, eller for den sags skyld at det er et noget uoverskueligt projekt at lave 1.500 + blomster... Det er det "færdige" resultat, der laver ballade...


Det her er kun et lille udpluk af de 80+ blomster jeg efterhånden har hæklet. Men uanset hvordan jeg lægger dem op/sætter dem sammen, så blir jeg bare ikke tilfreds. Jeg kan sagtens se at det ser fint ud, men det ser ikke ud som jeg havde forestillet mig det ville. Og alligevel kan jeg ikke sætte ord eller billede på hvad jeg så forestiller mig. Måske er det de 12 farvekombinationer der slår mig ud - at det på en eller anden måde blir for "spraglet"...
Giver det overhovedet mening....

Ihvertfald blir jeg nødt til at lægge det væk lidt - meget mod min vilje. Men hvem pokker gider hækle 1.500 sekskanter og lave et tæppe som de på forhånd ikke er tilfreds med. :(
Næææ, vel....
Jeg må i tænkeboks.
ooO( gode forslag, idéer, tanker modtages med kyshånd )

Smil fra Maria
:)

søndag den 20. november 2011

Julemarkeds-loppefund

Jeg har været på julemarkeds-turné med min Mor idag - en 4 timers rundtur ud af små kringelkrogede landeveje, og veje på landet... og her er så hvad jeg kom hjem med :)


En håndsyet julegris.


Et sort rose fad.


Og en børneslagbænk som efter en kærlig omgang maling skal ind på Basse´s legeværelse, eller op i hans soveværelse og stå....

Og så endda det hele for under 75 kr.
Det er lige til at holde ud :)

Smil fra Maria
:)


lørdag den 19. november 2011

Lille-pige vest nr. 3. - som faktisk er nr. 1.

Ja, faktisk er det sådan at jeg fandt en fejl i opskriften på lille-pige vestene, jeg har strikket - så de passer str.mæssigt som vinden blæser *indsætvalgfritbandeordher*
Det betyder at jeg måtte starte forfra med de veste jeg har lovet Line til hendes datter Freja. Det vil så samtidig sige at fra at have 2 veste klar til afsendelse forleden dag, så havde jeg ( efter et besøg af en veninde og hendes lille dreng, som blev prøveklud ) - få timer senere ingen veste klar !!! Så jeg har måtte bruge lidt tid på at gennemskue fejlen, strikke, måle, hive op, strikke, måle, hive op...

Og nå, ja - så skulle jeg jo stadig have lavet vestene til Freja. Men nu passer de og jeg har strikket den første, så nu håber jeg bare at den falder i god jord hos Line og Freja.


Der er mange der har spurgt efter opskriften og jeg er da frygtelig glad for at jeg ikke har fået sendt den til jer, før jeg selv opdagede fejlen i den. Sæt jeg var blevet skyld i at I skulle ende med noget der ikke passer.... Nææææ nej, hurra for tidsmangel ;)

Jeg laver et indlæg med opskriften en af dagene, til fri afbenyttelse :)

Nu vil jeg finde drømmeland.
Godnat til jer derude

Smil fra Maria
:)

Hvad man kan få for 1 kr.

... er efterhånden ikke meget. Det er sjovt for jeg kan tydeligt huske fra da jeg var barn, at de voksne fortalte om både 1-ører, 2-ører og hvor ældgamle man syns de var. Nu er det så her at jeg tier HELT stille, og bare tænker på både 5-ører, 10-ører og 25-øren ooO( endda med hul i !!! ) som faktisk var gyldig betalingsmiddel da jeg var barn....

Nå, men egentlig var det slet ikke gamle møntformer jeg ville fortælle om - men om en lille bitte træ-nisse-julemandsfidus, som jeg fandt i en genbrugsbutik idag (på jagt efter et sengebord/minikommode) - og som kostede 1 kr.



Det er ham her, jeg snakker om .... og hele charmen er ; at jeg efter 35 år som københavner-pige, sidste sommer flyttede her til Præstø - hvor selveste Julemanden hvert år faktisk kommer sejlende til byen, for at tænde juletræet på byens torv og dele julegaver ud til børnene. Hvilket iøvrigt sker på fredags....
Så det er hvad man kan få - for 1 kr :)


Smil fra Maria
:)

fredag den 18. november 2011

Nr. 1.... uden tvivl !!!

Ja, altså nr. 1 på min julepynts-ønskeliste anno 2011 er helt klart ham her !!!


Han var flyttet ind hos min Mor igår og nu må jeg se om jeg kan finde ham på et af de julemarkeder jeg har planer om at tulle rundt på i løbet af weekenden :)

Kan I mærke at julen nærmer sig ;)

Smil fra Maria
:)

torsdag den 17. november 2011

I en lille båd der gynger

..... sidder jeg og.... nå, ja synger gør jeg altså ikke. Men jeg har lånt lidt akrylgarn fra min store piges garnkurv, og har forsøgt mig frem på div. "bølgetæppe-mønstre"
Og jeg kan godt røbe at de ikke er lige nemme allesammen :( Et par af dem har jeg helt opgivet, efter utallige forsøg *indsætvalgfritbandeordher*

Lige nu hælder jeg til de her 3 - som er nemme at gå til. Og som dermed er havnet på min to-do-liste :)


Øverst ( rød, blå, rød ) er Lusy´s opskrift

Midterst ( turkis, grøn, turkis ) er Liselotte´s opskrift

Nederst ( grøn, rød, grøn ) er Karen´s opskrift

De 4 andre mønstre som jeg har prøvet kræfter med, skal jeg spare jer for billeder af - de vil bare frembringe latterkramper og hovedrysten fra jeres side ;) Og DEM blir det ihvertfald ikke !!!

Men rart at få testet idéerne - så man ved hvad man går ind til :) Nu må vi se hvad jeg kan drive det til, når jeg engang er færdig med alle juleprojekterne og selvfølgelig mit Projekt Pink.

Farvestrålende smil fra Maria
:)

Adventspakker

Jeg har brugt lidt af formiddagen på at samle ting frem fra gemmestederne og pakke gaver ind og nu er de 4 adventspakker klar til at blive sendt - når altså Sandra melder sig på banen :) Jeg måtte ud i skuret og finde julepapiret frem og endte med at vælge det lilla - fordi Sandra´s blog hedder Lilla Verden :)


Så her er resultatet - indholdet er en hemmelighed ;)

Smil fra Maria
:)

onsdag den 16. november 2011

Pakkeleg vol. 2.

Ja, jeg blev jo så alligevel fristet af en ny omgang pakkeleg - og har idag fået en fin pakke med posten fra Sara. Jeg syns det er superhyggeligt at gå og finde ting at sende videre - og ikke mindst at få gode idéer med de ting der kommer med posten :) Og jeg har allerede en god idé til hvad jeg skal sende til Sara :)



Alle de fine ting i dagens pakke :)
Hjerterne er allerede hængt op på tallerkenrækken og jeg skal nok få masser af spændende og sjove projekter ud af de andre ting.

Tusind tak, Sara !!

Nå, men så er det jo her, at jeg skal igen med at finde på noget som jeg kan sende retur til Sara, og så skal jeg da også liiiiiige sende legen videre til 2 af jer...  

Reglerne er som følger :

De første 2 som melder sig på banen, med en kommentar herunder - får en pakke tilsendt af mig. Og skal derefter så :

1. sende en pakke retur til mig
2. finde to andre der vil deltage i legen - på samme måde som jeg har gjort her og så sende dem en pakke :)

Jeg er da SÅ klar - hvem er med ??

Smil fra Maria
:)




Fine små huer...

Se lige hvad posten har været med for lidt siden :)


7 små fine fine huer som skal med i kassen til børnehospitalet, om ikke så længe.

Det er Sonja, som har lavet dem - og jeg ved faktisk ikke om hun har en blog, men hun Mor til Lene, som også har været så sød at hjælpe med et fint tæppe til kassen :)

Endnu engang TUSIND TAK !!

Smil fra Maria
:)

tirsdag den 15. november 2011

Og Advents-give away vinderen er....

Efter en længere proces med at tælle, skrive, folde, ryste, blande - trak min lille Pamfilus denne her seddel op - og fandt dermed vinderen af min 2. Give Away :)



Hvilket betyder at vinderen er Sandra  !!

TILLYKKE !!!

Send mig en mail med din adresse, så sender jeg de 4 pakker afsted til dig :)

Tak til alle jer andre, fordi I deltog :)
*piiiiist - bliv hængende og vær med i den næste Give Away, lige om snart*


Smil fra Maria
:)

Nedtællingen er igang....


Har du smidt det vindende lod i puljen ;)
Vinderen finder og offentliggører jeg kl. 20:00.
Held og lykke :) 

Smil fra Maria
:)

mandag den 14. november 2011

Endnu et fint lille tæppe

er har været på tur med PostDanmark og er nu landet her :)

Denne gang er det Annemette der har været kreativ og har brugt lidt tid på at hjælpe de små børn.


Jeg kan ikke sige tydeligt nok, hvor glad jeg er for alle de søde tilkendegivelser og hjælpende hænder.

TUSIND TUSIND TAK !!


Smil fra Maria
:)

lørdag den 12. november 2011

Alverdens blomster

Jeg havde gæster igår - et vennepar som jeg værdsætter utrolig højt og deres dejlige lille prinsesse på 2½. Og minsanten om jeg ikke fik denne smukke buket :


Mht. farvevalget, skulle man næsten tro at de kendte mig ;)
Lyserødt ER bare godt !!

Og apropos lyserød, så er her lige en mini update på mit Projekt Pink -tæppe. Som langsomt men sikkert skrider frem. :)


Status dd. er 32 færdige hexagoner, og 20 der mangler den brune kant.

Så her blomstrer det i lyserødt idag :)

Smil fra Maria
:)



fredag den 11. november 2011

11.11.11 11:11

Det er faktisk næstsidste gang i vores liv at vi oplever det her fænomen. At datoen er fyldt udelukkende med samme tal..... som idag.

Og hvad laver jeg så på lige netop det her tidspunkt idag..... Tjjaaa.... pt. sidder jeg i min ynglingsstol i stuen med computeren på skødet, og holder jer opdateret og så er der iøvrigt stort set garnnøgler i hver en retning mit blik vender. Selv når jeg lukker øjnene ;)
( det meste kommer dog med op i mit krea-rum igen om lidt )

Jeg har brugt morgenen/formiddagen på at udregne hvor meget garn jeg skal bruge, af hver farve - hvor meget jeg har/mangler at købe, på at lave et krydse skema, så jeg kan se hvor langt jeg er nået og så har jeg selvfølgelig også haft hæklenålen fremme lidt. ;) Det måtte jo komme !!!

Jeg er nemlig gået med mit næste tæppe-projekt "Projekt Pink". Dog kommer det nok til at tage lidt længere end de 8 uger det tog at lave det seneste tæppe. Denne gang er jeg nødt til at lave noget andet indimellem, selvom det langt fra er noget jeg plejer. Faktisk vil jeg helst være færdig med et projekt inden jeg starter et nyt, men omvendt var jeg også i noget tid rigtig rigtig træt af tæppet og de mange mange firkanter ( 638 for at være præcis ) og det vil jeg gerne undgå denne gang :)
Så nu prøver jeg en ny strategi - ingen deadline, og andre projekter indimellem. Om det rent faktisk fungerer det ved jeg ikke. Men det får et forsøg....

Så her er første billede af de allerførste firkanter, som faktisk ikke engang er firkanter denne gang, men sekskanter i den smukke African Flower version :) Jeg har som tidl. vist valgt en tøsefarvet variant denne gang i forskellige lyserøde nuancer og så er det meningen at de skal kantes og hækles sammen med chokoladebrunt garn.


De 12 variationer :)
Dog blir der flere af de lyse end af de mørke, tror jeg....

Drømmen er et sengetæppe, men det vil kræve 1.505 blomster !!!
Femtenhundredeogfem !!!!
1.505 !!!
Så måske stopper jeg "bare" ved de 638 et sofatæppe kræver.
Nu må vi se ;)

Here we go.... 12 down, minimum more 626 to go.

Hvad laver/lavede du d. 11.11.11 kl. 11:11 ??

Smil fra Maria
:)

torsdag den 10. november 2011

Fine fine tæpper

Idag har jeg modtaget de her 2 fine små tæpper til mit hjælpeprojekt. Det er Gitte der har været så sød at hjælpe mig med at fylde kassen med skønne ting, og jeg glæder mig meget til at sende det hele afsted. :)




TUSIND TUSIND TAK !!!

Varme smil fra Maria
:) 

Hmm...

Er der nogen der har problemer med at de blogs de tilmelder sig ikke dukker op i Google-læser ??

Uanset om jeg tilmelder mig via Google-kontoen, eller om jeg manuelt lægger dem ind på min liste, så er de væk næste gang jeg går ind på min læseliste - og DET er da både mærkeligt og ikke mindst irriterende !!

Nogen der har et råd, en forklaring eller en løsning ??

Smil fra Maria
:)

onsdag den 9. november 2011

Lille-pige vest nr. 2.

Ja, når nu strikkepindene var kommet ned fra mit krea-rum på husets 1. sal, så var det jo nemt at fortsætte - så fik jeg da lige strikket endnu en lillepige vest, denne gang i str. 3 år. Og det er nok ikke den sidste i rækken. Nu ønsker min egen teenager sig nemlig en, og selv min mor er på banen - selvfølgelig i lidt andre str. ;)


Undskyld det dårlige lys - jeg skal se om jeg kan få taget et bedre billede i morgen.
Nu kalder min seng. Sov godt, derude i det ganske land.

Smil fra Maria
:) 

Jeg er forelsket !!!

Intet mindre end smaskhamrende forelsket !!!

I denne her lækre lækre lækre skønhed, som da SÅ meget skal bo her på Lindevej og det kan da KUN gå for langsomt !!!

Det er Heidi der har lavet den og den taler direkte til mit hjerte, som resten af hendes helt vidunderlige blog. Alene hendes blog-banner er som balsam for øjnene. Det var den første blog der kom på min læse-liste og absolut én af de blogs jeg elsker allermest og nyder at følge.

Mønsteret på denne lyserøde skønhed som iøvrigt hedder Lollo, er nu købt ( her ) og sat på min "MUST-DO"-liste.
Et mønster der iøvrigt er på 178 sider og tæt på 300 billeder !!!! Og jeg GLÆDER mig :)

Uuuhhh hvor jeg elsker at rejse rundt i Blogland og blive forelsket !!!

Hvad taler til jer, når I bevæger jer rundt i dette fantastiske forum ??

Skønne smil til jer derude,
fra Maria  :)

tirsdag den 8. november 2011

Rap, rap, rap...

Ham her er ankommet med posten idag :)


Det kunne godt gå hen og blive en større samling :)

Smil fra Maria
:)

mandag den 7. november 2011

Next please....

Næste tæppe-projekt, that is...

Jeg har endelig besluttet mig - og nu har jeg så købt garn for alle mine lommepenge ;)





Pink it is !!!

Mandagssmil fra Maria
:)

søndag den 6. november 2011

Lillepige-vest

Resultatet af weekendens tøse-krea-hygge er denne her lillepige-vest, som Line ønskede sig til sin datter. Jeg mangler kun at hæfte enderne, så er den klar til at komme på tur med PostDanmark.


Jeg havde helt glemt hvor mange fine ting jeg strikkede til min egen datter, da hun var lille. Så det var helt hyggeligt at sidde med lilla og lyserødt garn og se str. 1 år blive til.

Nu venter næste projekt, som jeg liiiiige skal nå at starte på, inden ungerne kommer hjem fra weekend om et pat timer. :)

Rigtig god søndag til jer.

Smil fra Maria
:)

En dukke til.... øøhhh en Mor på 37.

Igår kom denne lille skønne dukke nemlig med posten :)


Ikke til at stå for, vel...

Smil fra Maria
:)

lørdag den 5. november 2011

Starten på en Zoologiske Have...

Min Mor og jeg har været på julemarked på Kirsebær Kroen idag - et marked som udelukkende er fyldt med folks hjemmelavede ting. ( Kan det blive bedre ?? - nej vel )
Der er lidt for en hver smag og også noget som ihvertfald aldrig får lov at komme indenfor dørene her ;)

MEN.... Så var der lige en dame, som på et hjørne af sit lille bord, havde et lille udvalg af hæklede dyr. Ovenikøbet til nærmest ingen penge !!! Så de her 2 kom med mig hjem i cykelkurven :)



Jeg tænker at de skal pakkes ind til Basse´s julekalender, og er sikker på at de nok skal skabe lykke. :)

MEN - når det så er sagt, så er der faktisk noget jeg glæder mig ENDNU mere til at give ham !!!

Basse er nemlig helt tosset med løver og bruger en del tid i sin løvedragt. Og jeg var derfor ved at vælte ned af stolen af begejsting da Iben for noget tid siden lavede en Give away, hvor man bl.a kunne blive ejer af ham her :


DESVÆRRE vandt jeg ikke :(
Men valgte at spørge Iben om hun mon ville lave en til Basse, mod betaling selvfølgelig.
Og tænk engang, hun sagde JA, selvom hun normalt ikke laver bestillings-arbejde. Og hun vil endda kun have betaling for garn og porto. Det er jo helt vildt !!!
Jeg glæder mig SÅ meget til han flytter ind her.

Og nååå ja.... det her, er så min Løve :
og en del af mit hjerte udenfor.


Rigtig god lørdag til jer.

Kærlige smil fra Maria
:)

fredag den 4. november 2011

Halstørklæder til giraffer

Jeg tror efterhånden at jeg må være noget der minder om verdensmester i at lave halstørklæder - og har vel alene i år lavet nok til at kunne varme en giraffamilie eller to. Det kan sørme være "farligt" (læs. tidskrævende) at være god til noget.... ;)

Det seneste skud på stammen er til min teen-datter og er lavet på de sidste 2 aftener - når symaskinen holder fyraften. Det er magen til et jeg har lavet før, som er slidt op. Men nu kan hun holde varmen igen :)



Girafsmil fra Maria
:)